Kulturkutt-reaksjoner fra Danmark: – Kulturstøtte er økonomisk lønnsomt
Kuttene fra Oslos kulturbyråd Anette Wiig Bryn vekker oppsikt også utenfor norges grenser. I dette åpne brevet til kulturbyråden beklager Copenhagen JazzHouse’ Lars Thorenborg at byråden har besluttet å kutte støtten til byens jazzklubber, som i dag gir grobunn for internasjonal musikkutveksling. – Set fra Danmark har Oslo i disse år et frodigt jazzmiljø med gode jazzklubber (oaser). Som konsekvens af denne kreativitet bliver mange norske musikere inviteret til København. Men det er med jazzmiljøet som det er med blomsterbedet. Det skal grødes og vandes, skriver Thorenborg, som også oppfordrer byråden til å omgjøre sin avgjørelse. Thorenborg legger i tillegg ved et åpent brev tidligere sendt til København-politikerne, som sannsynliggjør at penger til kultur er en økonomisk lønnsom investering.
Av Lars Thorenborg, Copenhagen JazzHouse
Kære Anette Wiig Bryn.
Det er med stor undren at jeg erfarer at Oslo Kommune har besluttet at kutte i støtten til byens jazzklubber. Det undre fordi det gang på gang er dokumenteret at offentlig støtte eller investering i kulturen kommer tilbage til de offentlige kasser med renters rente gennem moms, skatter, øget turist indtjening og besparelser på medicintilskud og tvangsindlæggelser.
Folk har ikke kun behov for en ny hofte og en bedre hjemmepleje, de har også behov et rigere liv – et åndsliv, hvor de kommer i kontakt med deres dybere følelsesliv. Netop her har jazzen og kulturlivet generelt noget unikt at byde på.
Set fra Danmark har Oslo i disse år et frodigt jazzmiljø med gode jazzklubber (oaser). Som konsekvens af denne kreativitet bliver mange norske musikere inviteret til København. Men det er med jazzmiljøet som det er med blomsterbedet. Det skal grødes og vandes. Den grøde og kreativitet der i disse år er i Oslo risikere at visne, hvis den ikke får tilpas næring, og set i det store perspektiv er det jo småpenge vi taler om.
Jeg håber at du vil besinde dig og overveje din politik overfor byens jazzmiljø. Det gjorde den danske regering efter deres nedskæringer i 2001. Er blomsterbedet først visnet, tager det mange år og mange nye investeringer at dyrke et nyt bed op.
Med venlig hilsen
Lars Thorenborg, Copenhagen JazzHouse
p.s. her følger en dokumentation af det økonomiske kredsløb omkring
Copenhagen JazzHouse i 2002:
Åbent brev til politikerne København 11. Feb 2002
Det er en skidt forretning at skære i kulturlivet. Copenhagen JazzHouse er en sund forretning, og dette kulturcenter er en del af et sundt kulturliv, der igen er forudsætning for et sundt samfund.
Ledige stillinger
Forretningen Copenhagen JazzHouse:
Regnskabstal fra 2001
Den offentliges støtte/investering i JazzHouse 2.034.000 kr
Indbetalt moms: 1.219.500 kr
Indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag: 1.858.500 kr
Resultat i Statens favør: 1.044.000 kr
Dertil skal regnes musikernes B-skat. Copenhagen JazzHouse udbetalte løn til 847 professionelle danske musikere, som alle minimum fik 1250,- kr. pr. job. Ved manglende job hos os eller andre spillesteder er de henvist til at hæve arbejdsløshedsunderstøttelse. Dernæst udbetalte vi løn til 313 udenlandske professionelle musikere. En del af disse udbetalinger er led i et internationalt samarbejde, som også baner vejen for at danske bands optræden i udlandet. Altså kultureksport.
Sideomsætning til andre brancher løber op i flere hundredetusinde. Vi brugte 191.000 kr. til hotelovernatninger i København. Vi har lagt 180.000 kr. på byens restaurationer, når de optrædende musikere skulle spise før koncerten. Vores aktiviteter resulterede i 24.093 betalende gæster fordelt på 206 koncerter. Det vil sige et publikumsgennemsnit på 107 pr. koncert, hvilket må siges at være en markering i det københavnsk kulturliv.
Marianne Krogh Andersen, i Artiklen «Kultur på skrump» Weekend Avisen Fredag d. 01.02.02: «En opgørelse fra såvel Erhvervs- som Kulturministeriet viste for godt et år siden, at Kulturen som erhverv er et guldæg for Danmark. Ikke alene er der 60.000 ansatte i den private del af kultur- og underholdningsbranchen. Omsætningen er helt oppe på 75 milliarder kroner og eksporten på 15 milliarder. Og nok så interessant: kultur- og underholdning havde en vækst fra 1992 til 1998 på 30 procent
(udover inflationen).
Det er væksttal som burde få mundvandet til at løbe på en finansminister. Og få ham til at stoppe op og overveje, om det er økonomisk klogt at underminere et af fremtidens erhverv, kultur- og underholdningsbranchen. Der er nemlig kolde kontanter i kulturen, betydelige indtægter for statskassen. Alene statens indtægt på bog-momsen er nok til at betale for eksempel bibliotekspenge og arbejdslegater til forfattere. Ja, der er faktisk overskud på den forretning.»
Jazzen giver publikum tid til fordybelse og genererer indtægt til landet:
1. Byens borgere får et rigere liv, et liv med mulighed for stærke kunstneriske oplevelser, der giver anledning til eftertanke og fordybelse. Begge dele forbedrer uden tvivl livskvaliteten.
2. Byens gæster fra ind- og udland vælger København af mange årsager, men en del vælger byen på grund af dens levende jazzmiljø. Tre årlige jazzfestivaler og et rigt jazzklubmiljø er trækplasteret. Alene sommerens festival har over 100.000 koncertgæster.
3. Københavns position som førende kongresby er blandt andet tilvejebragt i kraft af byens atmosfære. Den imødekommende og venlige by med det rigt varierede kulturudbud.
Med venlig hilsen
Bestyrelse og ledelse i JazzHouse
