Hiorthøy nominert til Nordisk Råds Musikkpris

Kim Hiorthøy er nominert til Nordisk Råds Musikkpris 2006. Hiorthøy er nominert for debutalbumet «Hei» som ble utgitt i 2000 på Smalltown Supersound. Juryens begrunnelse for nominasjonen, kan du lese her.

Hiorthøy er for tiden bosatt i Berlin der han nå jobber med sitt nye album som vil komme ut høsten 2006. En smakebit fra albumet slippes på 7″ vinyl singelen «I`m This I`m That» idag (24/4) på Smalltown Supersound/VME.

Juryens begrunnelse for nominasjonen, lyder slik:

Norge: Kim Hiorthøy (Født 1973)

Hei (electronica CD)

Det var oprindeligt som grafisk designer, at Kim Hiorthøy skabte sig et navn i Norge. Inden debut’en som musiker i 2000 havde han lavet en række pladecovers, illustreret børnebøger og blev i 1998 kåret som Årets grafiske designer af Norsk Form. I de senere år har han imidlertid markeret sig stærkt som nyskabende musiker indenfor elektronika-genren, så meget at hans første cd nu indbringer ham en nominering til Nordisk Råds Musikpris.

Siden udsendelsen af det nominerede værk, cd’en Hei, har Hiorthøy udsendt flere bemærkelsesværdige cd’er, der tilsammen viser en nytænkende elektronika-kunstner i fuldt flor. Allerede på Hei finder man en række træk, der bærer Hiorthøy’s mærke: Det enkle, grænsende til det naivistiske, det hverdagsagtige, det dokumentariske og et skær af nostalgi, alt sammen bearbejdet elektronisk.På flere af skæringerne har Hiorthøy samplet brudstykker, hvor han selv spiller en række ofte simple instrumenter.

Færdighedsniveauet er uhyre behersket, men samplet og konfigureret på den rette måde – og nogle gange tilsat komplekse programmerede rytmespor – fremmaner fragmenterne en helt særegen stemning, nogle gange af noget anelsesfuldt og mystisk, andre gange af vemodig længsel. Det er i denne sammenhæng også af en vis betydning, at Hiorthøy ikke kun er dygtig til at udnytte de muligheder, som elektronikken giver – han er også i stand til at komponere små iørefaldende melodistumper, der fanger lytterens opmærksomhed, ligesom kroppen fanges af rytmesporet.

Hiorthøy anvender også ”field recordings”, dokumentariske lydoptagelser, der splittes op og bearbejdes, hvorefter de fremstår med en helt anden semiotisk betydning.Som en skribent har formuleret det, så er Hiorthøy’s musik så interessant, fordi den ”…udforsker spændet mellem hi-fi og lo-fi, dokumentation og iscenesættelse, naivisme og konstruktivisme”.

Mer om prisen og de andre nominerte finner man her: www.norden.org