BIT 20 Ensemble og Cikada Ensemble er de norske kandidatene til Nordisk Råds musikkpris, som i år skal gå til et nordisk kammerensemble. Begge kan vise til lange karrierer, tett samarbeid med komponister og utstrakt konsertvirksomhet i og utenfor Norden. Ved siden av de to norske ensemblene er 9 andre nordiske ensembler blant de nominerte. Vinneren bekjentgjøres i Århus 9. juni i år.

Cikada tutti (hoder) foto: Tom Sandberg

Af Erik H. A. Jakobsen

BIT20 ensemble
I pressemateriale fra det norske BIT20 ensemble kan man læse at formålet for ensemblet er ”… advancing performances of Norwegian and international art music of our time. The ensemble aspires also to promote cultural exchange between diverse cultural groups and peoples, and to help further artistic activity in Bergen.”

Og man må sige, at dette formål til fulde er blevet opfyldt siden BIT20 ensemblet blev grundlagt i 1989 i netop Bergen. Ensemblet har profileret sig som ét af Nordens væsentligste, især som ambassadører for vor tids musik. Årligt giver BIT20 ensemblet mellem 30 og 40 koncerter, og har siden oprettelsen opført mere end 300 forskellige værker. Af disse har hen ved 100 været uropførelser, ofte af værker skrevet til eller på bestilling af ensemblet. Således er Lasse Thoresens Løp, lokk og linjer – der var nomineret til Nordisk Råds Musikpris i 2004 – skrevet til BIT20 ensemblet. En cd med værket er under udgivelse.

Ensemblets virke er fastholdt på mere end 20 cd’er, og tilskuere i mange lande har kunnet opleve ensemblets høje niveau i forbindelse med en række turneer til bl.a. Østrig, Estland, Rusland, England, Italien, Tyskland og Frankrig. Musikdramatiske produktioner er et andet væsentligt område for BIT20 ensemblet, der har medvirket i værker af komponister som Antonio Bibalo, Henrik Hellstenius, Philip Glass, Gisle Kværndokk og Nigel Osborne.

I lighed med andre af de nominerede kandidater arbejder BIT20 ensemble også med formidling i form af skolekoncerter og pædagogiske projekter med børn og unge. Den store fleksibilitet i besætning, der tidligt var et kendetegn for BIT20 ensemblet, er i de senere blevet formaliseret i kraft af etableringen af flere BIT20 ensembler: BIT20 Duo, BIT20 Jug Band og BIT20 Percussion.

Cikada

Også Cikada er et navn, der er kendt langt ud over Norges grænser. Og som de fleste af de øvrige nominerede kandidater er Cikada blevet kendt for sin indsats for nutidig musik. Repertoiret indeholder dels nordisk musik, dels udvalgte værker fra den internationale modernisme.

Blandt komponister, som Cikada har samarbejdet med kan nævnes Rolf Wallin, Arne Nordheim, Cecilie Ore, Kaija Saariaho, Anders Nilsson og Magnus Lindberg. Hertil kommer portræt-koncerter med musik af fx Iannis Xenakis, Luigi Nono, Morton Feldman og John Cage, sidstnævnte også indspillet på cd (Albedo ALBCD 021).

Det er ensemblets udtrykkelige formål at yde en indsats for den nyeste akustiske musik og samtidig at integrere elektroakustiske værker i repertoiret.

Endvidere har Cikada ved flere lejligheder samarbejdet med andre ensembler og kunstnere fra andre kunstarter om realiseringen af større projekter og events, som fx [the installation-performance projectDark Matter ] sammen med den britiske komponist Richard Barrett, ELISION ensemblet fra Australien og den norske [visual artist] Per Inge Bjørlo.

En anden konstellation var samarbejdet med trombonisten Christian Lindberg og Oslo Sinfonietta i forbindelse med opførelsen af Bent Sørensens Birds and Bells.

Cikada’s ambition om bestandig udvikling af de kunstneriske udtryk giver sig også udtryk i, at ensemblet arbejder bredt på tværs af forskellige genre-grænser. Således har Cikada samarbejdet med førende jazz-musikere som fx Annette Peacock (An Acrobat’s Heart. ECM 1733).

Ikke overraskende har Cikada’s eksperimenterende profil resulteret i en udspaltning i flere ensembler, ganske som hos BIT20 ensemblet.

Cikada ensemblet blev oprettet i 1989 og består af 9 musikere under ledelse af dirigenten Christian Eggen. Hertil kommer Cikada Strygekvartet og Cikada Duo, der hver især arbejder i en lang række konstellationer.

Erik H. A. Jakobsen er frilans musikkskribent fra Danmark. Artikkelen er opprinnelig skrevet for Nordic Sounds og er gjengitt med velvillig tillatelse fra NOMUS.

Publisert:

Del: